Onsdagsnydning

Onsdag aften er afslapning. Onsdag aften er gemalens hjemmelavede pizza, mums!Onsdag er dampede sprøde majskolber. Onsdag aften er en ny spændende hvidvin som ligger og venter på køl. Onsdag aften er hyggesnak og weekendplanlægning. Onsdag aften er helt efter min smag.

                                                           Rigtig god onsdag til dig!

En skøn afslutning

I går aftes da vi var ved at lukke og slukke her på matriklen og var klar til at falde omkuld i dynerne fangede dette smukke syn min opmærksomhed...

Er vores natur ikke bare helt fantastisk?? Det synes jeg bestemt.

Lige om lidt står den på aftenhygge hos min skønne svigermor.
God aften til dig!

Weekendsysler

En lidt forsinket beretning om hvordan vores weekend forløb denne gang.

Vi har endelig modtaget både landzonetilladelse og nedrivningstilladelse fra kommunen på de gamle bygninger på vores nye grund, så nu kan vi så småt begynde at tage hul på nedrivningen.
Planerne var egentlig at vi først skulle starte når vi fik ferie om 2 uger, men så fik vi pludselig en ledig weekend og så kunne vi da tyvstarte lidt...og det gjorde vi.

Før

Før

Under

Nu



Nu

Vi er helt bestemt meget langt fra færdige, men nu er vi begyndt;)



Aftensmad en mandag aften

Vores mandag i dag blev lidt ændret i forhold til først antaget og tingene endte med at tage lidt længere tid end beregnet, men vi nåede det hele. Næsten da. Vi glemte nemlig i morges at få styr på aftensmaden, så da vi kom i tanke om det kl 17,30 skulle der tænkes lidt kreativt. Valget faldt på kyllingeburgere med grove håndskårne fritter og majskolber.

Burgerbollen blev den hurtige model i dag, som bestod af:
100 g grahamsmel
100 g knækkede hvedekerner
400 g hvedemel
30 g gær
½ liter vand
1 håndfuld græskarkerner
1 håndfuld grøn gauda ost
1 tsk basilikum pesto
1½ tsk groft salt
½ tsk groft peber
½ tsk spidskommen

Gæren røres ud i vandet og alle de andre ingredienser blandes i og dejen røres godt igennem. Når den er blevet til en klistret grød er den helt rigtig. Lad den så hæve så længe det kan lade sig gøre dog mindst ½ time. Den kan også sættes på køl og bruges dagen efter.
Når den skal skal bruge formes den til flutes eller boller. Dette gøres lettest ved at fugte hænderne med koldt vand og holde dem våde til man er færdig med at sætte dejen i de klatter man skal bruge.
Bages v 220 grader i 15-25 minutter alt efter brødets størrelse.

I burgerne i dag kom vi også hjemmelavet guarcamole i. Det lyder indviklet, men enhver der har prøvet at lave det vil holde med mig i, at man aldrig igen vil lade sig nøje med den færdigkøbte af slagsen.

2 modne advokadoer
1 dl cremefraiche
2 tsk lime eller citronsaft
½ tsk groft salt
½ lille finthakket løg

Advokadoerne afskalles, frigøres for sten og moses godt. Resten af ingredienserne tilsættes og massen røres til den er blød og homogen. Klar, parat, færdig og mums.

Håber du har haft en god mandag aften;)

En hyggegæst

I går aftes var vi en tur ude omkring vores grund for at se, hvordan det hele stod til. Under vores lille rundtur rundt på grunden kom vi omkring noget isolering som lige skulle på en trailer. Men inden midt i den gule stikkende masse var der skam flyttet en lille beboer ind, som tog ommrokeringen med ophøjet ro.

Gnaske stille og roligt luntede den i skygge under træerne i haven.
En lille hyggelig fætter;)

En uventet drejning

Denne weekend blev til noget andet end den skulle have været. Den skulle have været to vagter hos mine skønne ældre mennesker og dejlige kolleger på hjemmet. I stedet er den blevet til en "ta-den-med-ro"-weekend. Jeg er blevet nedlagt af et knæ. Et knæ der i disse dage vil alt andet end at samarbejde. Ved flittig brug brokker det sig højlydt, hæver op og er bare på tværs, så weekenden bliver til en stille tulleren rundt med en ispose i baghånden og et håb om at det snart går i sig selv igen, hvis det får en god og kærlig pleje.

Udenfor får vi vand. I store mængder. Det ligner heldagsregn som stemmer meget godt overens med at være tvungen til at holde sig i ro.
I eftermiddag skal vi have en overnattende gæst på besøg. Han hedder Samson og er mine forældres sorte labrador. Han er blevet "forældreløs" i disse dage grundet en ferie til Østrig, så nu kommer han herud til lidt hunde-hygge.

God lørdag til dig!

Vanvittig vidunderlig weekend.

Weekenden har denne gang været en af de udfordrende af slagsen. En gang om året afholdes der i Viborg Hærvejsmarch og for noget tid siden spurgte min lillebror mig, om jeg ikke synes jeg havde lyst til at tage tyren ved hornene og forsøge mig med ruten på 2 x 45 km sammen med ham og to andre.( 45 km's march om lørdagen og 45 om søndagen) Jeg sprang om bord i ideen og har set frem til weekenden med en blanding af skøn spænding og en anelse frygt. Spænding fordi jeg er vild med naturen og fordi min lillebror altid er det mest fanastiske selskab. Frygt fordi 45 km er rigtig langt og 45 km to dage i træk er sindsygt langt og jeg synes bestemt jeg har taget min del i livet i forhold til at gå på vabler og dårlige fødder. Men prøves det skulle det, for som vi blev eninge om, så kunne vi vel altid blive hentet hvis det gik helt galt og vi endte endda ud med kun at skulle gå os to fordi de to andre pådrog sig skader inden vi overhovedet nåede til weekenden.
Vi startede ud fra Kasernen i Viborg kl. 05,00 lørdag morgen, og ja nu tænker du helt rigtig, man skal stå meget tidligt op for at være i Viborg inden kl 05,00 når man skal have sig gjort klar, have puttet sprortstape på pusselankerne og have spist en robust gang morgenmad.
Men ikke desto mindre var det det vi gjorde og vi begav os ud på en rigtig flot tur rundt i området omkring Viborgegnen. Vi var bl.a. omkring Over Viskum, Vejrumbro, Velds og ikke mindst Ø Bakker, hvor der er en rigtig flot natur, men nogle rigtig vederstyggelige bakker skal jeg lige hilse og sige. Men vi kom igennem turen lørdag og gik i mål kl. 13,35 med trætte ben, ømme fødder og humøret i behold.
Søndag morgen skulle starten gå samme tid og hold da fast i halen på et æsel hvor var det nogle lange kilometer vi begav os ud på. Det første lange stykke vej tror jeg slet ikke forbindelsen mellem min hjerne og mine meget ømme led i mine ben overhovedet var oprettet og for så at sætte prikken over i'et skulle vi under vejs på turen igennem de fantastiske Dollerup Bakker, som altid er vært for en skøn udsigt og dejlig naturoplevelse. Det var det helt sikket også denne gang og havde jeg ikke været så stærkt fokuseret på at få mig og min krop kæmpet igennem de skønne stigninger, havde jeg måske set lidt mere af det;)
Vi gav dem baghjul, de bakker gjorde vi og kom videre gennem skoven til Finderup hvor vi skulle gennem mere skov for at komme til Hald Ege og derfra de sidste 10 km ind til kasernen i Viborg Centrum, hvor vi trådte over målstregen kl 14,55 og fik det sidste klip i vores kontrolkort, der gav et visuelt bevis for medaljeudeleren om at vi havde gået den korrekte distance.
Vi var seje, ja vi var. det tør jeg godt sige højt og larmende. Jeg havde helt bestemt ikke regnet med at vi nåede i mål søndag eftermiddag da jeg mærkede de meget tydelige signaler mine fødder sendte mig, da jeg begyndte at trampe afsted på dem søndag morgen. Det var signaler der ikke var til at misforstå. Men alligevel kom vi de 45 km vi skulle. Min lillebrors skønne optimisme og entusiasme har også stor del i at vi kom i mål, han er bare helt fantastisk.
Jeg ville gerne have vist jer en masse skønne billeder fra turen, men må nok erkende at koncentrationen har lagt i at komme fremad og at der ikke har været overskud til så meget andet;)
Rigtig god mandag til dig;)