Velkommen til de små ting i hverdagen

tirsdag den 6. december 2011

Ferieminder








Billederne taler for sig selv, der er bare skønt ved den nordjyske vestkyst!

mandag den 5. december 2011

En dag som i fri

I dag er der dømt fri eller weekendforlængelse om man vil. I hvert fald mandag uden arbejdstimer hos ungerne. Dagen skal i stedet bruges til en masse hyggesysler. Lige i skrivende stund er årets honningkagehus ved at opstå. Alle delene er bagt og venter nu på at blive samlet og pyntet og stillet frem på hylden. Der ud over skal turen i dag "gå til byen" hvor de allersidste julegaver forhåbentlig skal i hus. Der er også nogle af de allerede indkøbte der mangler at blive pakket ind, så mon ikke også det skal nåes. Der skal også fejres 7 års fødselsdag i aften og der er en omgang zumba der skal danses, så det skal alt i alt nok blive en rigtig fornøjelig mandag. Og mon der så ikke lidt senere kunne komme lidt billeder her ind, nu er kameraet nemlig kommet hjem igen;)
Må du have en rigtig god dag!

torsdag den 1. december 2011

Julemåneden

Det' sørme, det' sandt, december. Jubii, endelig er den her! Julemåneden med al dens hygge, julerier og skønne traditioner. Jeg elsker det!!! Nisserne har fundet deres vej ned fra loftet og er kravlet op på deres respektive pladser rundt omkring i huset. Juledekorationerne er lavet og står og pynter mens duften af skov og gran spredes og nydes. Kravlenisserne mangler. De er endnu ikke vågnet af efterårssøvnen, men ligger stadig og snuer i æsken. Mon ikke de vågner i løbet af den forestående weekend.

Hvis ikke det var fordi mit kamera var rendt af gårde, så ville indlægget være spækket af julebilleder. Der må nøjes. Nøjes med fantasien. Håber der går.

Julekalendrene er også på plads på væggen. Både dem der skal skrabes og den med låger. På bænken står en kurv fyldt med 24 spændende pakker. Min skønne og betænksomme svigermor har foræret mig en gavekalender fra Matas. Hun er bare helt fantastisk. Det vil helt bestemt give nogle skønne decembermorgner.

Lige om hjørnet venter weekenden. Weekend med hygge, god tid og skønne mennesker.
Lige om lidt er den her. Vi venter spændt.