Hjertetanker

Ind i mellem på livets vej kommer vi til at stå på sidelinjen til noget, som vi kan mærke og føle langt ind i sjælen uden at kunne gøre hverken til eller fra. Vi kan være der, vi kan give en skulder og et trøstende ord hvis der er brug for det. Vi kan lytte, vi kan bakke op eller sige imod, vi kan forsøge at hjælpe så godt vi nu kan uden at vi kan afhjælpe den egentlige situation. Vi kan stå og se til og vi kan savne og undres over hvordan det der engang var så godt og så smukt nu er forsvundet. Vi kan føle med og se ud i fremtiden og tænke, at vi kommer til at mangle. Vi kan tænke tilbage og mindes de utallige gode, varme, sjove, grinagtige og livsbekræftende oplevelser årene har budt på, de tider hvor livet var imod og hvor vi var der for hinanden hver især og hvor kan vi mærke at vi kommer til at savne. Savne og mangle helt ubeskriveligt meget.
Vi håber på at vindene bliver stille for de der nu sejler i oprørte vande....




Oldemors kokoskranse

Ind under jul under den årlige småkagebagning for hele familien faldt snakken som så mange gange før på mine forældres barndom og hvordan tingene blev gjort for mange år tilbage. Ud af de fire bedsteforældre man fødes med har mine søskende og jeg kun kendt vores mormor. Derfor sluger vi alle detaljer og fortællinger om livet dengang med fryd og beundring, for med hver lille fortælling bliver der skabt en bid mere af den historie som er om dem, om vores forældre og dermed også om os og de personligheder vi er i dag. Nogle vil måske synes at det er jo bare minder som er skabt om og af andre og det er det måske også for nogen. For mig er det interessant og personligt at vide hvem min fortid var.
Men tilbage til småkagebagningen, for under denne faldt snakken på, hvad der for mange år tilbage blev bagt i hjemmene hos mine forældre op til jul og her dukkede en, for os, hidtil ukendt sag op. Kokoskransen. Kokoskransen som blev formet på samme måde som vaniljekransen gennem hakkemaskinen og herefter samlet som små sirlige ringe. Når de kommer ud af ovnen er de lette, velduftende og super sprøde og hensatte under prøvesmagningen begge mine forældre til julen i hin forgangen barndomstid.

Oldemors kokoskranse

Min oldemor, min mormors mor, blev født i 1895 og døde i 1996. Hun var en dame med personlighed og godt helbred til det sidste. Hun havde tit hårnet på og var god til at spille kortspillet 500.

1 æg
1 æggeblomme
250 g kokos
500 g flormelis
1 lille tsk hjortetaksalt

Dette var de eneste oplysninger som stod på opskriften som min mor har gravet frem fra gemmerne, så det efterfølgende er helt på forsøgsbasis fra min side. Jeg tror dog at resultatet blev positivt godkendt.

Ingredienserne rørte jeg sammen i røremaskinen og og kørte herefter dejen igennem hakkemaskinen.

Dejen skal formes ret hurtigt efter den er kørt ud ellers bliver den for stiv til at forme.
Bagetid og grader sjussede jeg mig lidt frem til og endte med at give dem mellem 8 og 10 minutter ved 190 grader.

God fornøjelse hvis du har lyst til at smage en bid fra fortiden.

Ugen der forsvandt

Ugen kom og den gik igen. Gik med møder, med travlhed, med fødselsdags indkøb og fødselsdag, med husbyggeri hos svogeren og mange andre ting. Hokus pokus sagde det og væk den var. Nu er vi landet hjemme efter en dag med træ, save og skruer og er nu i køkkenet og snitter grøntsager mens brødet i ovnen bager færdigt sammen med de groftskårne pommesfrites. På stegepanden ligger der to af gemalens bedste burgerbøffer som er fyldt med mørt oksekød, sprøde løg og en masse krydderier. Bøfferne skal have selskab af gulerødder, tomat, peber, guacamole og lidt dressing inde i de sprøde, grove boller.
Udenfor sner det igen og landskabet ligner noget som byder vinterferien hjertelig velkommen om en lille uges tid. Solsortene er igen tilbage på foderbrædtet og mæsker sig i æbler og kerner. For en lille time siden så det sådan ud fra vinduet af...

Og det vælter stadig ned fra himmelen.
God aften !