Velkommen til de små ting i hverdagen

fredag den 15. juni 2012

Kærkommen fredag

Så blev det fredag. Endelig, fristes man til at sige denne gang. Ugen der gik er lige til at rive ud af kalenderen, krølle sammen og smide i skraldespanden, for den er helt ufattelig meget brugt. Ud af de 5 arbejdsdage der har været, har de 4 inkluderet ekstra møder efter arbejdstid og oveni har dagene været krydret med en bastant forkølelse med dertilhørende feber. Nu er det fredag og det hele er overstået og kraftigt på retur, så weekenden kan gerne melde sin ankomst. Forude venter hyggeaktiviteter som tøsetur til en hyggelig gågade i morgen formiddag og lækker mad og rigtig god aftenhygge hos en skøn familie vi kender i morgen aften og måske der bliver plads til en tenniskamp også hvis vejret tillader det.
Her og nu er sofaen lige ramt og indtaget med den bløde pude og det lune tæppe. Udenfor siler regnen ned og skaber efterårsagtig stemning. Mon vi får solen at se denne weekend...?
God fredag aften til dig derude.