Velkommen til de små ting i hverdagen

tirsdag den 26. april 2011

søndag den 17. april 2011

Ferietid

Påskeferien er skudt i gang. To håndfulde fridage, plus lidt ekstra, ligger forude og venter åbne og imødekommene med spændende aktivititer, hyggelige sammenkomster og masser af hyggetid, uhm!
Ferien startede egentlig i fredags med en kort arbejdsdag for os begge og en skøn eftermiddag i det lækreste solskinsvejr på vores nye grund. Der blev det meste af lørdagen også brugt i hyggeligt selskab med dejlige mennesker. Aftenen i går stod i festens tegn da vi fejrede en af vores nærmeste venners 30 års dag. Feststemningen var vellykket, maden var skøn, folkene var herlige og det var bare en skøn aften, så vi siger tusind tak til værten og værtinden;)
Dagen i dag er blevet brugt i roligt tempo på lidt oprydning hist og her, lidt vasketøj, en smule ukrudtslugning, hyggeligt eftermiddagsbesøg af de skønneste mennesker, lidt afslapning og familiehygge til aftensmad.
Morgendagen byder på venindehygge, lidt planteflytning på den nye grund og atensmad hos min dejlige svigermor. jeg glæder mig meget.




God aften til dig!

tirsdag den 5. april 2011

Aftenens menu.


Kyllingesalat med ananas, advokado og bacon og pandekager med blåbærmarmelade og rørsukker, uhm;)
God aften til dig derude.

Tale er sølv, tavshed er....trælst!

Mon ikke det er på tide der kommer en lille skildring af hvad der er foregået hos os den sidste uges tid siden der har været dømt totalt tavshed her på siden.
Der er simpelhen sket det at vi har rigtig mange projekter igang pt og det desværre har betydet at computeren er endt nederst på prioriteringslisten;( men men, vi er her skam endnu og det er jo det vigtigste.
I fredags overtog vi vores nye grund som forhåbentlig en gang skal danne rammen og vores fremtidige hverdag. Det er dog meget i fremtidsperspektiv vi taler når det omhandler det, men drømme skal man have.
På vores nye grund, som ligger ude midt i markerne højt oppe i landskabet med en skøn udsigt, der ligger der et oldgammelt stuehus og 1½ gammel udehus-længe som er resterne af det der engang har været en flot firlænget gård. Gården er opført i år 1801 og bære bestemt ræg af, at dens storhedstid er forbi og at vores beslutning om at vælte den er helt rigtig.


Dog er der alligevel noget voldsomt imponerende over at stå foran noet der de sidste 200 år har fulgt tiden, fulgt udviklingen, modstået storme og modgang og som har været vidne til så ufatteligt mange hændelser og begivenheder. Tankevækkende....