Velkommen til de små ting i hverdagen

tirsdag den 5. april 2011

Tale er sølv, tavshed er....trælst!

Mon ikke det er på tide der kommer en lille skildring af hvad der er foregået hos os den sidste uges tid siden der har været dømt totalt tavshed her på siden.
Der er simpelhen sket det at vi har rigtig mange projekter igang pt og det desværre har betydet at computeren er endt nederst på prioriteringslisten;( men men, vi er her skam endnu og det er jo det vigtigste.
I fredags overtog vi vores nye grund som forhåbentlig en gang skal danne rammen og vores fremtidige hverdag. Det er dog meget i fremtidsperspektiv vi taler når det omhandler det, men drømme skal man have.
På vores nye grund, som ligger ude midt i markerne højt oppe i landskabet med en skøn udsigt, der ligger der et oldgammelt stuehus og 1½ gammel udehus-længe som er resterne af det der engang har været en flot firlænget gård. Gården er opført i år 1801 og bære bestemt ræg af, at dens storhedstid er forbi og at vores beslutning om at vælte den er helt rigtig.


Dog er der alligevel noget voldsomt imponerende over at stå foran noet der de sidste 200 år har fulgt tiden, fulgt udviklingen, modstået storme og modgang og som har været vidne til så ufatteligt mange hændelser og begivenheder. Tankevækkende....

Ingen kommentarer:

Send en kommentar