Velkommen til de små ting i hverdagen

lørdag den 26. februar 2011

En eftermiddag i hiin forgangen tid.

Denne lørdag eftermiddag er blevet tilbragt med nogle skønne mennesker tilbage i en tidsalder, der hedder 1285. Dette var året hvor vor konge, Erik Klipping, på grusomste vis blev myrdet i Finderup Lade og mysteriet lader os vide, at det var hans betroede ven Marsk Stig, der stod bag.
Baggrunden for denne tidsrejse var, at den spejdergruppe som min lilebror er tropsleder for, skulle på fastelavnstur og så var temaet blevet mordet på den historiske konge. Så vi har været omgivet af mordere, hekse, smuglere, munke og kongelige riddere. Jeg selv har ageret røver med flitsbue, læderbælte og pelshue og som, sammen med min bragende dygtige medkumpan, var de eneste i miles omkreds der lå inde med runealfabetet og oversættelsen dertil, som spejdergruppen skulle bruge til at løse en del af gåden. Alle indvolverede parter er gået op i rollerne med liv og sjæl og det er lige før jeg tror, at vi voksne har moret os lige så meget som børnene, hvis ikke mere;)
Nu vil jeg springe på sofaen med mit uldtæppe og en god film. God lørdag aften til Jer derude!

fredag den 25. februar 2011

Nyindkøbte sager.



Disse finde træting som er stabelbare og med smarte ruminddelinger skal tjene det formål at opbevare alle mine kreative materialer så de er sikkert opbevaret og samtidig nemme at komme til;)
Rigtig god fredag til dig, weekenden venter lige om hjørnet!

søndag den 20. februar 2011

Imponeret i stilhed.

Alt for ofte rejser vi ud i verden for at få oplevelser, for at se store monumenter, for at se og opleve ting vi ikke har her hjemme i vores lille land. I vores familie i min barndom har vi næsten hele mit liv, med et par enkelte undtagelser, holdt vores ferier inden for Danmarks grænser, så jeg føler at jeg kender mange af vort lands små afkroge. Nogle gange bliver man dog lidt imponeret over hvor dårligt man kan ende de smukke ting der findes ens eget lokalområde. I dag fik jeg et lille indblik i et monument jeg ikke  erindre jeg tidligere har set på samme måde. Vi var i eftermiddag en tur inde i Viborg Domkirke og jeg er lutter beundring for den meget smuke bygning med de helt fantastiske udsmykninger og kalkmalerier. Det kan næsten ikke beskrives. Der er lagt et helt ubeskriveligt stort stykke arbejde i den kolosale bygning som er opført i en tid hvor vi slet ikke havde maskineri, materiel og smarte hjælpemidler som vi har nå der bygges i dag. Imponerende dert er det.
Jag lader billederne tale for sig selv.





God aften til dig!

lørdag den 19. februar 2011

Weekendhygge.

Det er weekend. Weekend med ro, aktiviteter i vores helt eget tempo og en masse hygge. Vi har haft niecen på overnatning fra i går til i dag, så det har givet en masse skønt liv og snak i huset i forhold til vi kun plejer at være os to. Hun er bare helt fantastisk og kan til hver en tid bringe de skønneste smil frem på alles læber. Hendes forældre har lige været her for at hente hende og vi fik samtidig lige vendt verden over en kop varm kakao og en lun fastelavnsbolle.
Nu vil vi drage til storbyen for at proviantere lidt til den kommende uge og finde menuen til aftensmaden i aften. Resten af weekenden skal forløbe med en tur ud i naturen i morgen formiddag, lidt spartelarbejde på førstesalen, en tur ud i det blå med lillebror i morgen eftermiddag for at samle lidt inspiration som skal bruges til at tilrettelægge en god oplevelse næste weekend, og aftensmadshygge hos mine forældre i morgen aften.
Ene af gode aktiviteter og beskftigelser venter forude.
Et billede af haven i vintertøj fra sidste år.
Rigtig god weekend til dig også.

onsdag den 16. februar 2011

En onsdag i bileder.











God aften til dig;)

Sne over land.

Kong vinter havde ikke helt sluppet sit tag i os alligevel. Her hvidt som i kridt-hvidt. Ind i mellem når der kommer et ordenligt vindstød så er det som en hvid mur udenfor. Men flot det er det. Jeg elsker sne, der er ikke noget at gøre og selv om det er upraktisk, så er jeg vild med det. I dag er det dog lidt koldt her hos os, for vinden har ikke lagt sig ret meget og blandet med ishård sne er det ikke en sjov cocktail. Godt vi er indendørs i dag. Jeg har fridag og vi er igang på loftet. Her er også hvidt, men det er støvet fra de sidste gipsplader der skaber støvet. Det skrider fremad. Lige om lidt skal vi i gang med at spartle, ikke mit yndlingsjob, men det er en del af den vej vi skal før vi når målet, så vi går på med krum hals.
God onsdag til dig;)

fredag den 11. februar 2011

Weekend ahh...

Det fredag og forud ligger en en dejlig åben weekend der byder på masser af hygge. I aften er der impulsiv aftensmadskomsammen med gode venner, skønt når sådanne invitationer kommer dumpende. Lørdag byder på tøse-hygge-tur til Åshus med min de to skønneste damer, min søster og min mor for mit vedkommende og for Anders står den på arbejde med gode venner og store tunge maskiner, det er noget der passer ham gevaldig godt. Resten af weekenden ligger frit og åben for hvad der nu måtte indtræffe sig af gode ideer og initiativer, dejligt! Jeg pusler med små tanker om en eventuel omrokering på kontoret, men det er Anders ikke indviet i endnu, så det er ikke sikkert han er helt enig. Nu må vi se.
Weekend kom an!
Glædelig fredag til dig derude;)

torsdag den 10. februar 2011

Familiens nyeste medlem.

Det er ingen hemmelighed at jeg holder meget, læs:helt ustyrligt meget, af min cykel. den er min tro følgesvend, så ofte det overhovedet lader sig gøre og følger mig til og fra arbejde, på hyggeture rundt i den skønne natur, på ræser-ture rundt på snørklede skovstier og smalle grusveje, kort sagt; den er uundværlig.
I sidste uge skete så katastrofen. Jeg var på vej til et møde på min arbejdsplads og da jeg havde tilbagelagt ca 2/3 dele af de 10 kilometer der skulle cykles indtraf en punktering. Gode råd var dyre, men et par hurtige telefonopkald og min skønne og altid hjælpsomme svoger kom i fuld fart og bragte mig frem i rette tid til min destintion og jeg nåede mit møde. Cyklen skulle imidlertid repereres og min og gemalen besluttede at den lige så godt kunne komme et smut omkring cykelhandleren og få et vintertjek og rettet de små skavanker samtidig. Men ak og ve, de cykelhandleren og jeg havde gennemgået cyklens tilstand, var der ikke andet tilbage end at konstaterer, at småskavankerne ikke havde været så små endda og krævede dyre reparationer. Så selv om det var som at sige farvel til en kær gammel ven, så var der ikke anden vej uden om. Der skulle en ny cykel til. Og i dag var den så klar til afhentning. Min splinter nye ræser med 27 super gode gear, hydrauliske bremser, affjedret forgaffel og meget mere. Den er bare lækker!

Travlhed, travlhed, travlhed.

Pyha, som tiden dog bare løber afsted over stok og sten, mens vi lige i tiden forsøger at følge med så godt vi kan med aftaler, møder, personalewekend, elektrikker, isolering, forældresamtaler. Det er svært at finde et pusterum, men vi ved, at lige om lidt, lige om lidt er der ro på igen. Travlheden har også betydet larmende stilhed her på bloggen den sidste uges tid, men nu er vi på igen for fuld tryk;)