Familiens nyeste medlem.

Det er ingen hemmelighed at jeg holder meget, læs:helt ustyrligt meget, af min cykel. den er min tro følgesvend, så ofte det overhovedet lader sig gøre og følger mig til og fra arbejde, på hyggeture rundt i den skønne natur, på ræser-ture rundt på snørklede skovstier og smalle grusveje, kort sagt; den er uundværlig.
I sidste uge skete så katastrofen. Jeg var på vej til et møde på min arbejdsplads og da jeg havde tilbagelagt ca 2/3 dele af de 10 kilometer der skulle cykles indtraf en punktering. Gode råd var dyre, men et par hurtige telefonopkald og min skønne og altid hjælpsomme svoger kom i fuld fart og bragte mig frem i rette tid til min destintion og jeg nåede mit møde. Cyklen skulle imidlertid repereres og min og gemalen besluttede at den lige så godt kunne komme et smut omkring cykelhandleren og få et vintertjek og rettet de små skavanker samtidig. Men ak og ve, de cykelhandleren og jeg havde gennemgået cyklens tilstand, var der ikke andet tilbage end at konstaterer, at småskavankerne ikke havde været så små endda og krævede dyre reparationer. Så selv om det var som at sige farvel til en kær gammel ven, så var der ikke anden vej uden om. Der skulle en ny cykel til. Og i dag var den så klar til afhentning. Min splinter nye ræser med 27 super gode gear, hydrauliske bremser, affjedret forgaffel og meget mere. Den er bare lækker!