Vanvittig vidunderlig weekend.

Weekenden har denne gang været en af de udfordrende af slagsen. En gang om året afholdes der i Viborg Hærvejsmarch og for noget tid siden spurgte min lillebror mig, om jeg ikke synes jeg havde lyst til at tage tyren ved hornene og forsøge mig med ruten på 2 x 45 km sammen med ham og to andre.( 45 km's march om lørdagen og 45 om søndagen) Jeg sprang om bord i ideen og har set frem til weekenden med en blanding af skøn spænding og en anelse frygt. Spænding fordi jeg er vild med naturen og fordi min lillebror altid er det mest fanastiske selskab. Frygt fordi 45 km er rigtig langt og 45 km to dage i træk er sindsygt langt og jeg synes bestemt jeg har taget min del i livet i forhold til at gå på vabler og dårlige fødder. Men prøves det skulle det, for som vi blev eninge om, så kunne vi vel altid blive hentet hvis det gik helt galt og vi endte endda ud med kun at skulle gå os to fordi de to andre pådrog sig skader inden vi overhovedet nåede til weekenden.
Vi startede ud fra Kasernen i Viborg kl. 05,00 lørdag morgen, og ja nu tænker du helt rigtig, man skal stå meget tidligt op for at være i Viborg inden kl 05,00 når man skal have sig gjort klar, have puttet sprortstape på pusselankerne og have spist en robust gang morgenmad.
Men ikke desto mindre var det det vi gjorde og vi begav os ud på en rigtig flot tur rundt i området omkring Viborgegnen. Vi var bl.a. omkring Over Viskum, Vejrumbro, Velds og ikke mindst Ø Bakker, hvor der er en rigtig flot natur, men nogle rigtig vederstyggelige bakker skal jeg lige hilse og sige. Men vi kom igennem turen lørdag og gik i mål kl. 13,35 med trætte ben, ømme fødder og humøret i behold.
Søndag morgen skulle starten gå samme tid og hold da fast i halen på et æsel hvor var det nogle lange kilometer vi begav os ud på. Det første lange stykke vej tror jeg slet ikke forbindelsen mellem min hjerne og mine meget ømme led i mine ben overhovedet var oprettet og for så at sætte prikken over i'et skulle vi under vejs på turen igennem de fantastiske Dollerup Bakker, som altid er vært for en skøn udsigt og dejlig naturoplevelse. Det var det helt sikket også denne gang og havde jeg ikke været så stærkt fokuseret på at få mig og min krop kæmpet igennem de skønne stigninger, havde jeg måske set lidt mere af det;)
Vi gav dem baghjul, de bakker gjorde vi og kom videre gennem skoven til Finderup hvor vi skulle gennem mere skov for at komme til Hald Ege og derfra de sidste 10 km ind til kasernen i Viborg Centrum, hvor vi trådte over målstregen kl 14,55 og fik det sidste klip i vores kontrolkort, der gav et visuelt bevis for medaljeudeleren om at vi havde gået den korrekte distance.
Vi var seje, ja vi var. det tør jeg godt sige højt og larmende. Jeg havde helt bestemt ikke regnet med at vi nåede i mål søndag eftermiddag da jeg mærkede de meget tydelige signaler mine fødder sendte mig, da jeg begyndte at trampe afsted på dem søndag morgen. Det var signaler der ikke var til at misforstå. Men alligevel kom vi de 45 km vi skulle. Min lillebrors skønne optimisme og entusiasme har også stor del i at vi kom i mål, han er bare helt fantastisk.
Jeg ville gerne have vist jer en masse skønne billeder fra turen, men må nok erkende at koncentrationen har lagt i at komme fremad og at der ikke har været overskud til så meget andet;)
Rigtig god mandag til dig;)

Hyggedage

De sidste dage har været fyldt med en masse hygge med en masse af de skønne dejlige mennesker, som jeg er så heldig at have i mit liv. Det har været nogle skønne dage med masser af livsbekræftende latter og godt humør.
Fra torsdag til fredag havde vi afslutning for alle mine skønne unger på mit arbejde, der lige om lidt forlader os for at fortsætte deres videre færd i den store verden. Vi havde den hyggeligste fest med masser af flotte prinser og prinsesser i smuk påklædning, masser af god mad og dans. Afslutningen var inklusiv overnatning og heldagstur i skoven dagen efter, så det var nogle trætte med oplevelsesfyldte unger vi sendte med forældrene hjem fredag eftermiddag.
Fredag aften havde vi besøg af min dejlige veninde og hende hyggelige bedre halvdel, så aftenen bød på god mad (forhåbentlig syntes de også det), lidt våde vare og masser af snak og grin, lige som vi aller bedst kan lide det.
Lørdagen stod i madlavningens tegn for søndag var der inviteret 16 mennesker til morgenmad i anledningen af af forfatteren til denne blog snart bliver et år ældre. Og søndag var bare helt igennem rigtig rigtig hyggelig og fyldt med mennesker som betyder meget for mig.

 

,

 

,

Dagen i dag er så dagen, hvor jeg bliver ældre og den har indtil videre også været rigtig skøn med mange dejlige hilsner, søde kolleger og helt uventede skønne besøg.

Lige om lidt kommer der måske helt sikkert flere skønne mennesker ind af døren....Jeg glæder mig!

Rigtig dejlig tirsdag til dig derude;)

Ambivalens

En lang uge er ovre. En uge der har trukket tænder ud og har givet mavepine. En uge der både har været splittet i uvished og alligevel for meget viden. En uge der jar givet angst og uro og som har gjort at vi er nogen der har gået meget ved siden af os selv.
Nu er den overstået. Der er kommet afklaring på alt det uvisse og tilbage står jeg med en følelse af ambivalens. Ambivalens i forhold til at jeg er ovenud lykkelig for det jeg har fået lov til at beholde og rigtig rigtig ked af, at en helt fantastisk kvinde fremover ikke kommer til at være fast inventar i min hverdag. Jeg ved hun er sendt godt på vej og at en af de mennesker, jeg har størst tillid til, fortsat vil passe på hende. Men derfor ville jeg alligevel så frygtelig gerne have haft, at hun kunne være blevet her, lige ved siden af mig. Ved siden af mig, hvor hun er med til at inspirere mig, hvor vi sammen griner så mange gange i løbet af en dag og hvor der aldrig er langt fra tanke til handling når vi får ideer.
Hun vil blive savnet. Hende og hendes fantastiske humør. Heldigvis ved jeg lige hvor jeg kan finde hende...
God aften til alle.

Skybrud!

Dagen har været varm! Varm og truende og en anelse klisteret, emn dog med højt solskin det meste af eftermiddagen. Men lige pludselig blive den sydende stilhed flænget af et højt tordenbrag og sekunder efter så der sådan ud udenfor...

Det var en våd omgang, men vi trængte!

Solrig søndag

Søndag har for Anders' vedkommende betydet arbejde.
For mig har den betydet; en rolig morgen med høj på terassen, hvor jeg indtog min morgenmad i selskab med den bog, en krimi, jeg er så voldsomt fordybet i i tiden, at jeg ind i mellem skal sætte minuturet til at ringe for at slippe den igen. Søndag har været et super spil tennis med dejlige mennesker og højt humør. Søndag har været middagshygge hos min skønne søster og hendes familie. Søndag har været lidt handlen til den kommende uge. Søndag har været spekulationer om, hvordan livet mon ser ud når vi når næste søndag, hvordan mon den bliver den uge, som jeg så usigeligt gerne vil spole forbi i høj fart og bare høre resultatet af når den er omme. Jeg frygter det værste og håber på det bedste.
Søndag har været høj aktivitet for vaskemaskinens vedkommende. den har vaske ikke mindre end 3 maskinfulde, så den har bestemt ydet sit.
Lige nu er søndag vasketøjsfoldning ved køkkenbordet, (der er simpelthen for varmt på terrassen hvor solen bager lige på). Lasangen står klar på komfuret til at komme i ovnen, når gemalen melder sin ankomst, og skal akompangeres af en frisk tomatsalat og en friskbagt flute med chorizopølse. Tv'et viser en film jeg holder meget af. En film som jeg som barn husker som kedsommelig langvarig, men som voksen elsker jeg den. Den minder mig om min mor, som jeg har set den med hundrede gange og selv om vi kan den uden ad så er den lige god hver gang, Sound of music.

God søndag til dig!

En skøn dag

Dagen i dag har været rigtig dejlig. Den har stået i familiens tegn og har betydet samvær med en masse skønne mennesker fra min fars side af familien. Vejret viste sig fra sin pæneste side og var med til at danne rammen om nogle dejlig timer med masser af snak og grin, bålhygge, mooncar-ræs og lækker mad i dejlige omgivelser.

Aldersspredningen på den side af familien strækker sig fra lille bitte til lidt over de 80 år, så dagen har handlet om at få nye oplevelser sammen lige så vel, som den har handlet om at genopfriske gamle. Vi har alle vores fastre og onkler på denne side endnu, men vi må jo nok erkende at årene går og vi aldrig ved hvad morgendagen bringer. Derfor nyder mange af vi unge i fulde drag når min far og hans søskende lader tanker rulle tilbage til deres børneår og giver nogle af deres mange mange minder liv. Minder om deres barndom og om min farmor og farfar, som desværre døde for år tilbage inden mange af os børnebørn nåede at møde dem.
Der er noget helt fantastisk over disse fortællinger. Fortællinger om personer, som vi aldrig har kendt, men som har skabt og opfosteret en af de vigtigste personer i mit liv. Fortællinger om et liv i en tid, som er så meget anderledes end den tid vi kender i dag og som alligevel indeholdt mange af de normer og værdier, som vi gerne vil bibeholde og give videre til vores egne børn. Fortællingerne skaber et lille bitte kighul ind í en verden vi så gerne ville have kendt og til personer vi så gerne ville have mødt. Personer som på en måde virker så nære og alligevel så fremmede.
Så når først de får begyndt at fortælle, de ældste i familien, så sidder mange af os lige så musestille, som når vi som små¨fik fortalt eventyr, og suger til os af alt det de har at sige, alt det de har at give videre. Man burde skrive det ned, alt det de fortæller, så en dag når vi selv er de ældste i familien, så kan vi give fortællingerne videre til dem der gerne vil høre det...
God aften til dig.

Udefrakommende faktore

Der er stille på bloggen i disse dage. Ikke på grund af manglende vilje eller lyst, tid eller emner at skrive om, men på grund af udefrakommende faktore på jobfronten. Faktore der smutter ind af en sidevej og forstyrrer vores ellers så velfungerende og inspirerende hverdag. Der er intet vi kan stille op, intet vi kan kæmpe imod, intet vi kan ændre. Vi kan afvente, se til, håbe og ønske. Det tager tid og energi, skaber tankemylder og spekulationer og er ikke altid nemt at skubbe i baggrunden.
Men sådan er livet ind i mellem, nogle gange må vi bare vente og se, hvad der venter rundt om det næste sving på vejen uden at vi har mulighed for at være med til at styre bilen vi køre i. Sådan er det bare......men det behøver ikke betyde, at jeg er vild med det!
God forlænget weekend til dig ;)