Ambivalens

En lang uge er ovre. En uge der har trukket tænder ud og har givet mavepine. En uge der både har været splittet i uvished og alligevel for meget viden. En uge der jar givet angst og uro og som har gjort at vi er nogen der har gået meget ved siden af os selv.
Nu er den overstået. Der er kommet afklaring på alt det uvisse og tilbage står jeg med en følelse af ambivalens. Ambivalens i forhold til at jeg er ovenud lykkelig for det jeg har fået lov til at beholde og rigtig rigtig ked af, at en helt fantastisk kvinde fremover ikke kommer til at være fast inventar i min hverdag. Jeg ved hun er sendt godt på vej og at en af de mennesker, jeg har størst tillid til, fortsat vil passe på hende. Men derfor ville jeg alligevel så frygtelig gerne have haft, at hun kunne være blevet her, lige ved siden af mig. Ved siden af mig, hvor hun er med til at inspirere mig, hvor vi sammen griner så mange gange i løbet af en dag og hvor der aldrig er langt fra tanke til handling når vi får ideer.
Hun vil blive savnet. Hende og hendes fantastiske humør. Heldigvis ved jeg lige hvor jeg kan finde hende...
God aften til alle.