Velkommen til de små ting i hverdagen

tirsdag den 5. februar 2013

Hjertetanker

Ind i mellem på livets vej kommer vi til at stå på sidelinjen til noget, som vi kan mærke og føle langt ind i sjælen uden at kunne gøre hverken til eller fra. Vi kan være der, vi kan give en skulder og et trøstende ord hvis der er brug for det. Vi kan lytte, vi kan bakke op eller sige imod, vi kan forsøge at hjælpe så godt vi nu kan uden at vi kan afhjælpe den egentlige situation. Vi kan stå og se til og vi kan savne og undres over hvordan det der engang var så godt og så smukt nu er forsvundet. Vi kan føle med og se ud i fremtiden og tænke, at vi kommer til at mangle. Vi kan tænke tilbage og mindes de utallige gode, varme, sjove, grinagtige og livsbekræftende oplevelser årene har budt på, de tider hvor livet var imod og hvor vi var der for hinanden hver især og hvor kan vi mærke at vi kommer til at savne. Savne og mangle helt ubeskriveligt meget.
Vi håber på at vindene bliver stille for de der nu sejler i oprørte vande....




Ingen kommentarer:

Send en kommentar