Fredag er fridag og en dag med en dagsorden. Ikke en streng og stresset dagsorden, men en dagsorden over ting der skal ordnes, klares eller ryddes af vejen inden julen står for døren.
Der er gaver der skal færdiggøres, der er pakker der skal pakkes ind, der er ting der skal hentes og andre ting igen som skal bestilles til senere afhentning, noget skal tørres af og andet skal skurres, der er noget som skal snittes og andet som skal røres sammen og sidst men ikke mindst er der fine funklende genstande, som skal pakkes ud af deres sirlige indpakning og hænges på duftende grangrene på stamme.
Jeg hygger mig, gør jeg og dagen er lang og fuld af god tid inden en hyggelig aften venter forude.
Mon næste punkt skulle være at starte symaskinen og færdigøre endnu en gave...?
Velkommen til de små ting i hverdagen
fredag den 21. december 2012
onsdag den 19. december 2012
Hemmeligheder og hyggesysler
Der er indeaktiviteter på tapetet i dag. Nogle er forberedelser, nogle er færdiggørelser, de fleste er hemmelige for nogen og forventningsfulde for andre. Der forberedes også mad som skal bruges i juledagene, både juleaften og første juledag. Det hele er hyggeting og vi er to om det for gemalen kom tidligt hjem, hvilket gør det endnu mere hyggeligt.
I morgen er der sidste arbejdsdag hos ungerne inden juleferien banker på og bliver budt inden for. Den skal være så velkommen, ja den skal så.
Der bliver kaldt til bords i baggrunden og næsen dufter hjemmelavet pizza med lækker sprød bund, munm. Rigtig god aften.

søndag den 16. december 2012
Middagslur
Det er middagslurstid oven på en skøn og vellykket julefrokost med dejlige og skønne mennesker i festligt lag som holdt ved langt det meste af natten.
Derfor blev det så som så med søvnen, for denne julefrokost er traditionen tro altid med overnatning og der gik ikke mange timer før alle en efter en langsomt samledes i lænestole og sofaer med dyner og tæpper og fik en hyggelig og langsom start på søndagen.
Så det er helt og aldeles lovligt at vi nu passer på sofaen den næste times tid mens der er brunkager i skålen og julefilm i fjernsynet. God søndag!

fredag den 14. december 2012
K som i koldt...
...så koldt at selv isbjørnen ville blive glad for at blive budt inden for i aften. Her hos os blæser det lige nu og det fryser en 3 grader og lige gennem marv og ben går det. Godt man kan gå indendøre. Herinde lyser sterinlysene op i mørket. Aftensmaden er forberedt til mindste detalje og er klar til servering når den bedre halvdel ankommer fra arbejde. Det ser ud til at det bliver sent, men hvad gør det når weekenden allerede er skudt i gang. Vi har masser af god tid.
I morgen skal der først trylles med marcipan og chokolade, senere skal der pakkes tøj og hentes mad og køres mod hyggelige og skønne mennesker til den årlige julefrokost. Lige nu vil jeg passe lidt på sofaen inden maden skal serveres.
Glædelig fredag.

onsdag den 12. december 2012
Sen onsdag
Onsdag er sen arbejdstid. Onsdag er sene indkøb. Onsdag er sen hjemkomst. Onsdag er også sen aftensmad for gemalen er først ankommet til matriklen i disse øjeblikke.
Så onsdag er så godt som brugt og efterlader ikke tid til andet end spisning og sofa-slapperi, så i gang vi går.
Må du have en god aften!
Så onsdag er så godt som brugt og efterlader ikke tid til andet end spisning og sofa-slapperi, så i gang vi går.
Må du have en god aften!
tirsdag den 11. december 2012
Decembermørke
Det er tidlig tirsdag. Her i huset kører vi på anden vågne time, og nej det er ikke fordi vi har små børn som ikke kan sove, men fordi gemalen i disse dage arbejder lang tid og langt væk.
Jeg elsker tidlige morgner. God tid, mørk ro, tid til selv at bestemme og tid til hyggesysler.
Udsigten indefra og ud i haven ser det sådan ud og gør sit til decemberhumøret...
I vores have ligger der mellem 20 og 25 cm sne som smukt glinser om kap med lysene i fuglenes juletræ. Indenfor spises der morgenmad og drikkes varm kakao. Jeg er aldrig nået til kaffe og the og drikker for det meste vand, men engang i mellem sniger der sig en lun hyggekopfuld på menuen og morgenens kulde indbyder bestemt til det.
Arbejdsdagen starter først om et par timer så lige om lidt findes pen og papir frem, så de sidste julekort kan blive skrevet og sendt afsted til skønne mennesker med hjertelige julehilsner.
Må du have en rigtig god tirsdag!

lørdag den 8. december 2012
Sofaflad
Vi er landet hjemme efter en dag i familiens tegn. Der har været dømt julefrokost med fætre og kusiner fra gemalens ene side af familien. Det har været en afslappet, hyggelig dag med plads til både store og små. En dag med skønt selsskab, godt humør, kære minder og ikke mindst lækker mad.
Nu er vi hjemme igen og går i et med sofaen, de bløde puder og de lune tæpper mens der er hyggeudsendelse i fjernsynet.
Ha en god aften derude.
Nu er vi hjemme igen og går i et med sofaen, de bløde puder og de lune tæpper mens der er hyggeudsendelse i fjernsynet.
Ha en god aften derude.
| Skoven i vinterklæ´r |
Abonner på:
Opslag (Atom)