Velkommen til de små ting i hverdagen

mandag den 16. januar 2012

Tilbageblik - hyggedag på vandet

Faldt over disse minder da jeg ryddede op på kameraet. De er taget på en lun dag i august, som vi tilbragte på Silkeborgsøerne med vores superste gode venner.





Det er bestemt ikke hver dag at jeg befinder mig på et sejlende objekt i flere timer i streg. Faktisk sker det næsten aldrig. Hvis den egentlige sandhed skal frem så har jeg det allerbedst med at befinde mig i transporterende objekter når det er mig det styrer, men eftersom jeg kun har et helt almindeligt kørekort så hænder det at der må gåes på kompromier. Og det gjorde der også denne dag. En 3 times sejltur rundt på det blanke vand i den gamle hjuldamper som bragte os forbi smukke huse, prægtig natur og små fristeder som henlå uberørte og kun besete udefra. Vi havde proppet os alle sammen ind i et lille hjørne på båden helt ude ved rækværket, hvis det kaldes sådan på en båd, så vi havde super lækkert udsyn på første parket hele vejen, hvilket bare va guld værd, selv om det betød lidt våde fødder ind i mellem når båden krængede vel meget til den ene side. Turen den dag var kun for de voksne og dog alligevel ikke helt, for baby-Mads, som på det tidspunkt var endnu ganske ukendt, var med i maven. En helt igennem super skøn dag.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar