Velkommen til de små ting i hverdagen

søndag den 29. december 2013

Feriedage

Juleferien nydes i fulde drag med alt hvad den byder på af hygge og samvær. Der slappes af og laves det der er allermest lyst til. Der læses i spændende nye bøger og ses gamle velkendte film. Der festes og fejres med venner og familie. De fine i-hus-komne gaver beundres og vækker glæde både med deres brugbarhed men særligt med de varme tanker der ligger bag valget.
Mængden af tvungne og kedsommelige opgaver har været på et absolut minimum og der er blevet plads til hyggeaftener, biograftur, brætspil, masser af latter og nydelse af bare at være.
I aften skal vi hygge alene hjemme, det falder i lige så god jord som når vi hygger med de mennesker vi holder af. Indtil da, mens gemalen er ude og købe nytårsskyts, vil jeg finde pladser til de sidste af mine flotte julegaver. Alle kunne bruges hver og én.

Og mens de finder vej til et fast opholdssted går jeg ind i mellem i stå foran tv'et hvor "Ringenes Herre: De to tårne" spiller. Jeg var i biografen den anden dag og så den anden film i "Hobitten-triologien" og det gav lyst til at gense de skønne figurer i Peter Jacksons anden triologi i den fantastiske eventyr verden. En verden der til stadighed skaber beundring over de smukke scener, den gribende handling hvor vi konstant skifter mellem en stille ro fyldt med håb og en total opgivenhed, samtidig med at vi ånder og føler med de fantastiske personer vi håber vinder det umulige slag til sidst. For hvem holder ikke af et sandt eventyr, hvor det aldrig er for sent at tro på en lykkelig slutning uanset hvor håbløst det hele ser ud. Jeg gør i hvert fald!

Herunder er nogle af de gaver der er på vej til deres nye plads...






 
Forsat god søndag!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar