Velkommen til de små ting i hverdagen

fredag den 22. november 2013

Julemiddagen er sikret

Den blev bestilt i sensommeren hvor temperaturene var lunere og solen stod højere på himlen. Siden da er der blev holdt grundigt vagt for at skovens røde jæger ikke skulle komme et smut forbi.
Den er blevet passet godt på og fodret efter alle kunstens regler. Den er blevet vogtet over og holdt øje med. Den er garanteret blevet klappet på hovedet og aet på næbbet.
Nu er den slagtet og lagt på frost og venter på at blive afhentet og bragt til den fryser hvor den skal bo til lillejuleaften hvor den skal til optøning inden den skal i grillen dagen efter.
Jeps, julegåsen er sikret.






Men hvor er det nogle smukke og prægtige dyr når de er klædt i deres fjerdragt.

torsdag den 21. november 2013

Lys

Det er de mørke morgeners tid. Vi tænder lys i kroge og over borde fra det øjeblik vi slår øjnene op. Vi jager mørket på flugt, men bruger det samtidig til at skabe hygge og stemning. Stearinlysene og udendørslamper har magt i disse mørke tider og deres lysende glød giver varme til rum og huse.



 Nu vil jeg springe i min bil og køre ned til søster. I går blev en stor og glad gris slagtet og bragt til huse, så den skal skæres, forarbejdes og pakkes i hyggeligste selskab.
Rigtig god dag derude!

onsdag den 20. november 2013

Fri-onsdag

Dagen i dag har været til fri disposition. Fri disposition med gøremål vel at mærke, men dog alligevel i et omfang hvor det var mig der bar førertrøjen i forhold til valg af hvornår man ville hvad. Det er blevet ordnet hist og her, vredet en klud og kørt med nullermænds-slugeren og der er vendt krukker udenfor og gjort vinterklar.
Fuglene er også blevet fodret i bedste gastro-stil, for med temperaturen 3 tykke streger under frysepunktet var der trængsel på foderbrættet. Så æbler og frø blev serveret i rå mængder.
Der er har også været tid til hyggesysler inden døre, både de spiselige og de hemmelige.
Og de er prøvesmagt, de her sprøde lækre chokoladekager som er seje og saftige i midten.

Det skarpe øje vel måske nok fange at det grangiveligt ligner hjørnet af en julepakke der har sneget sig med på billedet, og indrømmet, det er rigtig set. I december måned er altid en stor gennemgang af nysgerrige sjæle i vores hus, så de julegaver der allerede er indkøbt bliver hurtigst muligt kamufleret af bånd og papir for at intet bliver afsløret i utide.
Men jo, vi skriver stadig "kun" november.
God aften derude!

søndag den 16. juni 2013

En wekend går på hæld...

Søndag nærmer sig sin afslutning med sus i trætoppene og rusken i buske og planter nær jorden. Skyerne skyder en fart over himmelen så man skulle tro den onde selv var i hælene på dem og bringer os skiftevis regn og sol i en hastighed så man knap når at forundres over forandringen førend det er skiftet igen.
Weekendens gøremål er fløjet afsted med samme hastighed som vejret. Det er gjort i mange forskellige og mærkværdige aktiviteter, men det der skulle gøres er nået; der er spillet tennis både i går og i dag, den kære teleskoplæsser er atter samlet og køreklar, der er ryddet op på mekanikerens værksted og ordnet regnskaber, der er slået græs på begge matrikelnummere og i svigermors sommerhus, der er handlet ind og lagt slagplaner for den kommende uge, der er bagt og braset, der er spist god mad og snakket med hyggelige mennesker og lige nu prøvesiddes sofaen før vi kører vores vej og spiser udenbys.
Jo der er fart over feltet og sådan ynder vi det jo bedst, og alt imens vi har tralvt spirer sommerens små tegn frem overalt med nye skud og flotte klare farver...

 
Fortsat god søndag derude ;)

tirsdag den 5. februar 2013

Hjertetanker

Ind i mellem på livets vej kommer vi til at stå på sidelinjen til noget, som vi kan mærke og føle langt ind i sjælen uden at kunne gøre hverken til eller fra. Vi kan være der, vi kan give en skulder og et trøstende ord hvis der er brug for det. Vi kan lytte, vi kan bakke op eller sige imod, vi kan forsøge at hjælpe så godt vi nu kan uden at vi kan afhjælpe den egentlige situation. Vi kan stå og se til og vi kan savne og undres over hvordan det der engang var så godt og så smukt nu er forsvundet. Vi kan føle med og se ud i fremtiden og tænke, at vi kommer til at mangle. Vi kan tænke tilbage og mindes de utallige gode, varme, sjove, grinagtige og livsbekræftende oplevelser årene har budt på, de tider hvor livet var imod og hvor vi var der for hinanden hver især og hvor kan vi mærke at vi kommer til at savne. Savne og mangle helt ubeskriveligt meget.
Vi håber på at vindene bliver stille for de der nu sejler i oprørte vande....




mandag den 4. februar 2013

Oldemors kokoskranse

Ind under jul under den årlige småkagebagning for hele familien faldt snakken som så mange gange før på mine forældres barndom og hvordan tingene blev gjort for mange år tilbage. Ud af de fire bedsteforældre man fødes med har mine søskende og jeg kun kendt vores mormor. Derfor sluger vi alle detaljer og fortællinger om livet dengang med fryd og beundring, for med hver lille fortælling bliver der skabt en bid mere af den historie som er om dem, om vores forældre og dermed også om os og de personligheder vi er i dag. Nogle vil måske synes at det er jo bare minder som er skabt om og af andre og det er det måske også for nogen. For mig er det interessant og personligt at vide hvem min fortid var.
Men tilbage til småkagebagningen, for under denne faldt snakken på, hvad der for mange år tilbage blev bagt i hjemmene hos mine forældre op til jul og her dukkede en, for os, hidtil ukendt sag op. Kokoskransen. Kokoskransen som blev formet på samme måde som vaniljekransen gennem hakkemaskinen og herefter samlet som små sirlige ringe. Når de kommer ud af ovnen er de lette, velduftende og super sprøde og hensatte under prøvesmagningen begge mine forældre til julen i hin forgangen barndomstid.

Oldemors kokoskranse

Min oldemor, min mormors mor, blev født i 1895 og døde i 1996. Hun var en dame med personlighed og godt helbred til det sidste. Hun havde tit hårnet på og var god til at spille kortspillet 500.

1 æg
1 æggeblomme
250 g kokos
500 g flormelis
1 lille tsk hjortetaksalt

Dette var de eneste oplysninger som stod på opskriften som min mor har gravet frem fra gemmerne, så det efterfølgende er helt på forsøgsbasis fra min side. Jeg tror dog at resultatet blev positivt godkendt.

Ingredienserne rørte jeg sammen i røremaskinen og og kørte herefter dejen igennem hakkemaskinen.


Dejen skal formes ret hurtigt efter den er kørt ud ellers bliver den for stiv til at forme.
Bagetid og grader sjussede jeg mig lidt frem til og endte med at give dem mellem 8 og 10 minutter ved 190 grader.





God fornøjelse hvis du har lyst til at smage en bid fra fortiden.

søndag den 3. februar 2013

Ugen der forsvandt

Ugen kom og den gik igen. Gik med møder, med travlhed, med fødselsdags indkøb og fødselsdag, med husbyggeri hos svogeren og mange andre ting. Hokus pokus sagde det og væk den var. Nu er vi landet hjemme efter en dag med træ, save og skruer og er nu i køkkenet og snitter grøntsager mens brødet i ovnen bager færdigt sammen med de groftskårne pommesfrites. På stegepanden ligger der to af gemalens bedste burgerbøffer som er fyldt med mørt oksekød, sprøde løg og en masse krydderier. Bøfferne skal have selskab af gulerødder, tomat, peber, guacamole og lidt dressing inde i de sprøde, grove boller.
Udenfor sner det igen og landskabet ligner noget som byder vinterferien hjertelig velkommen om en lille uges tid. Solsortene er igen tilbage på foderbrædtet og mæsker sig i æbler og kerner. For en lille time siden så det sådan ud fra vinduet af...



Og det vælter stadig ned fra himmelen.
God aften !