Velkommen til de små ting i hverdagen

fredag den 28. september 2012

Fredagsstilhed

Ude i den mørke morgen lysner solen op i horisonten. Vinden puster blidt til bladene og regnen er standset. Rundt omkring på jorden er der stadig fugtigt efter gårsdagens mange mange dråber og regnorme bugter sig rundt på fliserne.
Indenfor er tasken pakket både med madpakke og skiftetøj. Et par sterinlys blafre rundt omkring i hjørnerne og skaber efterårshygge i morgenskumringen. Henne på risten står et grydebrød og damper og dufter. Det er lige kommet ud af ovnen og skal med på cyklen til arbejde i dag og forhåbentlig friste sultne ganer.
 
Henne på stolen hænger regntøjet som er blevet tørt fra cykelturen hjem i går som foregik i silende plaskende regn og som fik tankerne til at vandre tilbage til sidste weekend hvor nogle af de lyse timer så sådan ud;
 



 
Mon også vi får sådanne timer denne weekend...?
God dag derude!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar