Til min sidste fødselsdag fik jeg to af de skønne støbejernsgryder fra Le Crueset foræret. Disse er helt fantastiske til madlavning i alle henseender og samtidig er de så kønne at kigge på.
Den ene af gryderne har lige så ofte plads i ovnen som den har på komfuret hvor den frembringer lækre smagfulde brød med knasende sprød skorpe og en saftig smagfuld krumme som kan varieres i det uendelige.
Den opskrift jeg brugte til brødde fra sidste indlæg ser sådan ud;
6 dl vand
gærklump i ærtestørrelse
1 spsk salt
125 g ølandshvedemel
100 g grahamsmel
400 g alm. hvedemel
2 spsk honning
1 håndfuld solsikkekerner
1 håndfuld hørfrø
Til bunden af gryden:
1 spsk mel
1 dl solsikkekerner
Gæren røres ud i vandet og alle de andre ingredienser røres sammen med til en meget lind dej som stilles til hævning på køkkenbordet natten over, mindst 10 timer. En times tid før bagning slåes der et par slag i dejen med en grydeske. Gryden stilles i den kolde ovn og sammen varmes de op til 250 grader.
Når disse er varme drysses mel og solsikkekerner i bunden af gryden og dejen hældes oveni.
Børdet bages i 30 min med låg på og herefter i 15 min uden låg. Efter bagning tages brøddet straks ud af gryden da det ellers bager videre.
Brøddet skal hvile mindst 30 minutter inden udskæring, da det eller smuldre helt fra hinanden.
God fornøjelse!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar