Brombærrankerne er tunge i år og fyldt med store, flotte og saftige bær som skal plukkes over de næste par uger...
Hylden bærer også mange bær i år som nu hænger og venter på at, begærlige hænder kommer og plukker ned for at omsætte til søde safter og spændende marmelader...
Æblerne er til gengæld få i år. Vores ellers så produktive æbletræ nåede at få blomster inden den sidste frost gjorde sit indtog tilbage i foråret og det har betydet at mange mange af de blomster som vi havde troet skulle bringe ligeså mange mange skønne, sprøde æbler er blevet til det rene ingenting og de få æbler der er på træet her nær plukketid kan tælles på to hænder...
og det samme gælder desværre også for blommetræet :(
Solen stod højt og flot på himmelen i næsten alle de lyse timer og skaber et helt fantastisk lysspil når man fotograferer op imod den...
Græsset blev slået på vores byggegrund. Vi har planet grund og sået græsplane alle de steder det har kunnet lade sig gøre for at kunne holde grunden nogenlunde overskuelig...
Det ligner næsten en helt almindelig have...
selv om det stadig bare er en hustom grund med masser af natur...
Mine forældres blommetræ er, modsat vores, tonstungt af smukke, saftspændte blommer så inden søndagsmidddagen blev der plukker et kæmpe fadfuld blommer og så hænger der stadig mange mange flere på træet: )
Det var weekendens trav og trivsel, lige nu smides benene op i sofaen og der skal ses "Den store bagedyst".
Rigtig god aften derude!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar