Velkommen til de små ting i hverdagen

tirsdag den 4. januar 2011

Dagen der gik...

I dag har været en travl dag. En god en, men travl. Gik ud af døren kl 06.45 i morges og returnerede først til matriklen igen kl. 20.40. Tiden derimellem har været godt fyldt ud af en god arbedsdag, en tur i dagligvarebutikkerne for at få fyldt depoterne op, en tur i gågaden for at hente det mest fantastiske bløde strikkede tørklæde, tilbage på arbejde for at holde møde i et par timer eller toenhalv, et hurtigt pitstop hos min skønne søster, hendes mand og min dejlige niece inden turen gik på hovedet i vandet i svømmehallen til den ugentlige omgang vandaerobic og så gik det ellers hjemad. Godt at det har været ene af gode oplevelser;)

Min niece er i en alder af ca halvandet år i en fantastisk udvikling hvad angår ord og vilje. For hver dag der går snakker hun løs med flere og flere ord og forstår man ikke første gang hvad hun vil, så bliver man skam taget i hånden og ført med altimens man får forklaringen en gang til. Det er simpelthen så dejlig og så livsbekræftende at følge med i, at smilet konstant ligger omkring ens læber. I dag hørte jeg hende for første gang sige min lillebrors navn og selv om hun ken udtaler det halve af hans navn er der alligevel ikke skyggen af tvivl om, at hun har 100 % styr på, hvem hun taler om når hun udtaler det. Børn er simpelthen bare skønne!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar