Velkommen til de små ting i hverdagen

fredag den 28. januar 2011

Hygge fredag lig med god start på weekenden.

Dagen i dag er super hyggelig, lige som så mange af de andre dage er, men nogle skiller sig mere ud end andre. Jeg har haft "lånt" min skønne niece i dag, da forældrene skulle ud i det ganske land og erhverve sig lidt ferieinspiration. Så vi har leget med dyr, set Peter Plys, været ude og se en gammel lastbil til hendes store begejstring og hygget i køkkenet, mens vi fik forberedt aftensmaden og vendt verdenssituationen, sådan som man nu gør med en pige på halvandet år. Hun er skøn at have med i et køkken. Til trods for hendes unge alder vil hun enormt gerne hjælpe til, smage med og give sin uforbeholdne smagsmening om det vi nu har gang i.
Endvidere sker der lidt på loftet i dag også for smeden er kommet en tur forbi for at gøre det sidste i hans afdeling, så det er herligt. Det begynder så småt at tage form det hele.
Alt i alt blev det til 6 sammenssatte mennesker omkring aftensbordet som i hyggeligt samvær indtog ovnbagt kartoffelmos med kogt hamburgerryg, salat og flutes bagt med emmentaler, græskarkerner og soltørrede tomater, og til dessert en chokolademousse med karamelliserede pistacienødder og appelsinfiletter. Uhm, jeg elsker at trylle i mit køkken og jeg elsker endnu mere, når der er et fyldt bord at hygge sig om under maden.

                                                         Rigtig god weekend til dig derude!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar