Klap i!!

Så så man lige mig der i går eftermiddags skulle forestille at følge lidt med i hvad der skete på vores 1. sal samtidig med at jeg passede kagerne i ovnen. Så ville skæbnen at jeg under et af mine besøg på loftet fik et uidentificerbart objekt i mit venstre øje. Det var slemt irreterende, øjet løb i vand, jeg kunne bestemt ikke finde det lille stykke skidt og det kunne Anders heller ikke, det kunne ikke skylles ud og havde åbenbart bar bestemt sig for at slå lejr i mit øje. Jeg slog mig til tåls med at det nok forsvandt i løbet af et par timer og tog med ro i sjælen ud til mine forældre for at nyde min aftensmad i overbevisningen om at smerten og irritationen i mit øje snart ville være en saga blot. Sagaen udeblev bare. I løbet af aftenen blev tilstanden af øjet værre og værre, det løb konstant i vand og gjorde simpelthen bare rigtig ondt. Det var nok her nogle mennesker ville have taget en tur omkring vagtlægen, men nej ikke mig. Vi blev ganske roligt enige om, at det forsvandt helt sikkert i løbet af natten når øjet fik lidt ro. Så vi gik i seng...og sov...og jeg vågnede da vækkeuret ringede kl. 04.45....stadig med noget i øjet, som nu var på grænsen til at gøre vanvittigt ondt. Jeg tog på arbejde og åbnede børnehaven alt imens jeg hvert andet sekundt holdt øje med uret for at se om viserne snart skulle nærme sig 8,00, hvor lægen åbnede. På slaget blev der ringet og jeg fik en tid halvanden time senere, hvor en nok så flink lægen vendte vrangen ud af mit øje, fjernede noget han mente var en træflig, bedøvede mit øje, sprøjtede noget gult kontrastvæske ind i øjet så det halve af min verden blev neongul og konstaterede, at jeg havde fået en pæn ridse i min hornhinde. Så det betød øjndråber i de næste 5 dage og en klap for øjet de efterfølgende 4 timer til stor glæde for ungerne i børnehaven, der synes det var vældig sejt at have en "ægte" pirat gående rundt på deres legeplads. Næste gang kører vi måske til lægen lidt tidigere i forløbet....