Tunge mørke skyer præger himlen i disse dage. De bærer regn med sig, masser af regn og de deler gerne ud af deres våde rigdom. Ind i mellem kommer solen frem alt i mens vinden suser i trætoppene. Vinden har ændret karakter den sidste uges tid. Når vi om morgenen slår vinduet op i soveværelset kan man mærke det. Man kan mærke det kølige bid den har fået, som i et pust har jaget sommerens varme, blide vindstrejf bort. Det er ganske sikkert og vist, at det er efteråret, der med små kølige hilsner siger goddag til os alle. Det gør mig ingenting. Ingenting overhovedet. Bortset fra, at det kræver en anelse tilvænning at blive dus med alt det hengemte overtøj, som det er nødvendigt at belæsse sig med, når man stikker snuden udenfor hoveddøren.
Lige om ganske lidt vil jeg springe i alt det hele igen. Med lidt held er regntøjet nået at blive tørt efter cykleturen hjem i en gigantisk regnbyge. Lidt herfra venter to skønne kvinder, som vil berige en dejlig gåtur med deres hyggelige selskab. Hvor heldig kan man lige være på en mandag.
Her er et lille minde om sommrens smukke solskin.
God aften til dig;)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar