Ingen stemme og bimlende kirkeklokker i øregangene

Denne hersens influenza er en af dem man har rigtig god fornøjelse af. En af dem som bliver ved med at poppe op og minde om, at den stadig ligger og lurer lige rundt om hjørnet hvis man skulle have glemt dens eksistens. Den har efterdønninger og små generende følgesvende som gør hverdagen lang og energiløs uden man egentlig er syg og dårlig. I dag forsvandt stemmen f.eks. sådan lige ud af det blå efter en nat med pludselig opstået hoste som rev og sled i halsen som en motorsav i en træstamme. Der ud over har mine øregange i en god uges tid været vært for en larmende og helt igennem grusom hyletone som har gjort søvn helt umuligt og nætterne så lange og uoverskuelige som en roemark med et hakkejern. Heldigvis afgjorde et besøg hos min dygtige læge, at det ikke var en frygtelig blivende tinnitus jeg havde fået mig, men en nerve eller et lille blodkar som sidder i klemme lige under øret og forårsager den grumme lyd. Min læge kan noget med nåle og fik næsten has på spetaklet, så nu håber vi at næste besøg på fredag kan jage det helt af vejen og igen tilvejebringe min elskede nattesøvn i fuld længde.
Indtil da bliver der drukket varm hyldebærsaft og talt med tasterne i stedet for med stemmen...

God aften derude, må den blive mere larmende end min ;)