Velkommen til de små ting i hverdagen

mandag den 4. juli 2011

Aftensmad en mandag aften

Vores mandag i dag blev lidt ændret i forhold til først antaget og tingene endte med at tage lidt længere tid end beregnet, men vi nåede det hele. Næsten da. Vi glemte nemlig i morges at få styr på aftensmaden, så da vi kom i tanke om det kl 17,30 skulle der tænkes lidt kreativt. Valget faldt på kyllingeburgere med grove håndskårne fritter og majskolber.
Burgerbollen blev den hurtige model i dag, som bestod af:
100 g grahamsmel
100 g knækkede hvedekerner
400 g hvedemel
30 g gær
½ liter vand
1 håndfuld græskarkerner
1 håndfuld grøn gauda ost
1 tsk basilikum pesto
1½ tsk groft salt
½ tsk groft peber
½ tsk spidskommen

Gæren røres ud i vandet og alle de andre ingredienser blandes i og dejen røres godt igennem. Når den er blevet til en klistret grød er den helt rigtig. Lad den så hæve så længe det kan lade sig gøre dog mindst ½ time. Den kan også sættes på køl og bruges dagen efter.
Når den skal skal bruge formes den til flutes eller boller. Dette gøres lettest ved at fugte hænderne med koldt vand og holde dem våde til man er færdig med at sætte dejen i de klatter man skal bruge.
Bages v 220 grader i 15-25 minutter alt efter brødets størrelse.

I burgerne i dag kom vi også hjemmelavet guarcamole i. Det lyder indviklet, men enhver der har prøvet at lave det vil holde med mig i, at man aldrig igen vil lade sig nøje med den færdigkøbte af slagsen.

2 modne advokadoer
1 dl cremefraiche
2 tsk lime eller citronsaft
½ tsk groft salt
½ lille finthakket løg

Advokadoerne afskalles, frigøres for sten og moses godt. Resten af ingredienserne tilsættes og massen røres til den er blød og homogen. Klar, parat, færdig og mums.

Håber du har haft en god mandag aften;)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar