Velkommen til de små ting i hverdagen

lørdag den 2. juli 2011

En uventet drejning

Denne weekend blev til noget andet end den skulle have været. Den skulle have været to vagter hos mine skønne ældre mennesker og dejlige kolleger på hjemmet. I stedet er den blevet til en "ta-den-med-ro"-weekend. Jeg er blevet nedlagt af et knæ. Et knæ der i disse dage vil alt andet end at samarbejde. Ved flittig brug brokker det sig højlydt, hæver op og er bare på tværs, så weekenden bliver til en stille tulleren rundt med en ispose i baghånden og et håb om at det snart går i sig selv igen, hvis det får en god og kærlig pleje.

Udenfor får vi vand. I store mængder. Det ligner heldagsregn som stemmer meget godt overens med at være tvungen til at holde sig i ro.
I eftermiddag skal vi have en overnattende gæst på besøg. Han hedder Samson og er mine forældres sorte labrador. Han er blevet "forældreløs" i disse dage grundet en ferie til Østrig, så nu kommer han herud til lidt hunde-hygge.

God lørdag til dig!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar