Velkommen til de små ting i hverdagen

søndag den 17. juli 2011

Godt brugt

Weekenden går så småt på hæld og er ved at være brugt. Godt brugt endda. Den har været fyldt med aktivitet, arbjedssomhed, fest og farver, hyggeligt selskab og skøn natur.
Lørdag formiddag gik på grunden med lidt oprydning. Den første af de tre bygninger vi skal have brudt ned er efterhaånden jævnet med jorden, så der kun er sokkel og en bunke sten tilbage. Om det pynter mere på grunden at bygningen nu fremstår sådan frem for opretstående og faldefærdig er svært at vurderer, men når den ligger i en bunke er den i hvertfald et bevis på, at vi er nået længere fremad i processen. Der ud over bød formiddagen på lidt maskindrilleri, en hyggelig visit af min farbror og opgravning af nogle genstridige rødder.


Lørdag eftermiddag stod i festens tegn med nogle af vores super hyggelige og rigtig skønne venner på stranden i Grenå til beachparty. Et årligt tilbagevendende arrangement, som vi med stor fornøjelse har gæstet de sidste 6 år. I år havde vi fået VIP-biletter, hvilket betød at vi fik faste siddepladser, som vi kunne benytte når vi lystede. Det var virkelig en god opfindelse, eftersom at stole ellers er strengt forbudt på festpladsen og det kan altså være noget en prøve for fusserne at skulle stå op det meste af en 10-12 timer, så det var bestemt en succes. Ud over det var vi helt bestemt også velsignet af vejrguderne, for vi havde det skønneste vejr til sådan en dag uden regn eller noget der lignede, så vi sendte en stille tak til de højere magter.
Billederne her er taget med telefonens kamera, så kvaliteten lader en del tilbage at ønske, men mon ikke den gode stemning alligevel kan fornemmes .



Til trods for at natten blev lidt lang og søvnen lidt kort, så pakkede vi os fra morgenen af og begav os afsted sydpå til Blåvand til et besøg hos min søster og hendes skønne familie i deres campingvogn. Om det er larmen fra de mange mennesker den foregående aften der har gjort, at vores taknemmelig over det skønne vejr ikke er blevet hørt eller hvad der er sket ved jeg ikke, men vejrguderne havde i hvert fald et eller andet udestående de skulle have afklaret for hold da fast i svigermors skørter for et vejr de bød os! Føj for en skefuld siger jeg bare. Men planter og afgrøder er i hvert fald blevet vandet rigeligt denne formiddag, det ved jeg sikkert og vist.
Eftermiddagen var tilgengæld tør, varm og solrig, så det kunne ikke ønskes bedre. Det blev både til gå-tur langs vesterhavet og sight-seeing i bybilledet og sikke da et leben der var på sådan en søndag. Der var simpelthen mennesker overalt. Men tilfældet ville at da istrangen meldte sig blev der til alt held et bord ledig ved en hyggelig isbar, så vi slog os ned, fik valgt is og gik ind og købte. Nu skal det lige tilføjes, at vi alle er temmelig is-glade, så et besøg i en isbod bringer altid smil frem på læben. I dag mødte vi dog imidlertid vores overmand i form af gammeldaws isvafler med kugler så store at det kneb med at spise op. Nogle af os måtte faktisk give op halvvejs for ikke at blive dårlige og det er ellers et sjældent syn, så der går nok lige en dag eller to inden vi skal have is igen.


Nu vil jeg springe på hovedet i seng. Mandagen venter forude med en helt ny uge der venter på at blive taget hul på og fyldt med aktiviteter. Godnat!

1 kommentar:

  1. vi kommer snart en tur ud på den nye grund og siger hej hej Albert vil gå amok med de maskiner der er der;)

    SvarSlet